Kompetent rådgivning og betryggende garanti
Hos Andersen & Nielsen Byggeri og Rådgivning får du både professionel og yderst kompetent rådgivning om dit byggeprojekt samt dækning mod fejl og mangler. Det betyder, at du undgår ubehagelige overraskelser og kan læne dig tilbage, velvidende om at vi udfører din opgave med øje for kvaliteten, til aftalt tid og med en ekstra forsikring i form af den betryggende garanti.
Rådgivning om byggeprojekter
Har du tidligere stået med et større eller mindre byggeprojekt, har du sikkert allerede fået en fornemmelse af, hvor mange forskellige bolde, der er i luften. Der skal tages et utal af beslutninger, og du skal have styr på de overordnede planer, materialer, leverancer, underleverandører med meget mere. Det kan være et uoverskueligt projekt, hvis du ikke har erfaringen med det.
Ekstra tryghed med Byg Garanti
Hos Andersen og Nielsen Byggeri og Rådgivning er vi naturligvis med i Byg Garanti. Uanset om du vælger os eller en anden til din opgave, vil vi altid anbefale dig at vælge en håndværker, der tilbyder Byg Garanti. Det er gratis for dig, men det giver dig en sikkerhed, som kan være mange penge værd. Med Byg Garanti er du nemlig sikker på, at din håndværker er godkendt af Dansk Byggeri.
Byg Garanti hjælper private forbrugere, hvis der er fejl og mangler ved det arbejde, som er aftalt med en byggevirksomhed, der er service- og branchemedlem i DI Byggeri. Ordningen dækker pr. den 1. juli 2017 med op til 150.000 kr. inkl. moms* pr. byggesag. Efter arbejdet er færdigt, dækker garantien i op til tre år for synlige fejl og op til ti år for skjulte fejl og mangler. Kun virksomheder, der er service- og branchemedlem af DI Byggeri, er dækket af Byg Garanti. Læs mere på www.byggaranti.dk
Lad Andersen & Nielsen hjælpe dig
Hos Andersen & Nielsen Byggeri og Rådgivning har vi en baggrund som bygningskonstruktører. Det sætter os i stand til at tage den overordnede projektledelse på både små og store byggeopgaver. Gennem tiden har vi udført alt fra mindre tilbygninger og renoveringer til kæmpestore stalde og lagerbygninger. Vi fungerer som både hovedentreprenør eller underleverandør, afhængigt af hvad der passer dig bedst.
Slip for bøvlet med den rigtige rådgivning
Vælger du Andersen & Nielsen som rådgiver, er du sikret professionel hjælp til dit byggeprojekt. Vi har den fornødne faglige ballast og erfaring samt et stærkt netværk af loyale samarbejdspartnere, som vi kan stå helt inde for. Hos os kan du altså få en totalløsning, der både sparer dig tid, penge og ærgrelser. Lad os tage en snak allerede i dag - kontakt os på tlf: